Nyhedsorientering 2004/05

 2. januar 2005

 

Året 2004 har budt på flere omfattende aktiviteter.

Vores nye psykolog Lone Bløcher Kjøge er blevet godt indarbejdet i klinikkens funktioner og opgaver. Lone har nye arbejdsopgaver på bedding i form af supervision og coaching, ligesom hun skal i gang med et samarbejde med Scandinavian Business Partners v. Henrik Vistisen. Ellers har individuelle terapeutiske forløb, parterapier og undersøgelser fyldt meget i Lones hverdag det forløbne år. Hun har vist sig som en kompetent psykolog, der har evnet at kunne tilføre klinikken nye impulser, nye ideer og ny viden.
 
Vi har bygget om og fået inddraget underetagen i vores hus til eget brug. Den tidligere beboer – gynækolog Niels Christian Gram – er flyttet ud, og lokalerne er blevet renoverede og nyistandsat.
Vi har her efter et kort lejemål til firmaet Psyche og Eksistens – indrettet os med en ny og veludstyret legeterapi, hvor der også er mulighed for at gennemføre observationer af pædagogiske og sociale samspilssituationer ved hjælp af video optagelser som støtte til diagnostisk afklaring af børns og familiers mere specifikke problematikker.

Vi har indrettet nyt testlokale, hvor vi i velstrukturerede og uforstyrrede rammer kan gennemføre dels psykologiske undersøgelser og dels personlige profilanalyser for erhvervsvirksomheder i forbindelse med såvel udvælgelse af nye medarbejdere, ansættelse af ledere/mellemledere som til tilrettelæggelse af udviklingsplaner for virksomhedens medarbejdere.

I forbindelse med disse personlige profilanalyser har vi endvidere ladet os skole i anvendelse af nyt undersøgelsesmateriale, der på et konkret og operationelt niveau belyser centrale kerneområder hos den enkelte.
Disse områder er bedre kendt som ”The Big Five”:
Neuroticisme – omhandlende en vurdering af personens psykiske stabilitet og afbalancerethed, tendens til at blive stresset o. lign. 
Ekstroversion - omhandlende en vurdering af personens udadvendthed, aktivitetsniveau, entusiasme, samarbejdsevne og tilbøjelighed til at påtage sig ledelse
Åbenhed – omhandlende en vurdering af personens parathed og åbenhed overfor forandringer og udvikling, kreativitet, fantasifuldhed og jordbundenhed
Venlighed – omhandlende en vurdering af i hvilken grad personen er tillidsvækkende og omgængelig samt i stand til at kunne involvere sig på et mere personligt plan
Samvittighedsfuldhed – omhandlende en vurdering af personens pålidelighed og evne til at kunne være velorganiseret og sætte sig klare mål samt skifte fokus, når situationen kræver dette.

Undersøgelse indenfor netop disse 5 centrale områder har vist sig at kunne danne basis for konkrete konklusioner og afledt målrettet handlen på baggrund heraf i relation til såvel vurdering af relevante ansættelser som iværksættelse af hensigtsmæssige udviklingsplaner for den enkelte medarbejder.  

På testsiden er vi endvidere fortsat med i arbejdet med PPT (Parents Preference Test) og den deraf afledte udvikling af familiebehandlingsmodellen Family Dynamics.
Vi deltager her i en faglig udviklingsgruppe, der mødes nogle gange årligt.
PPT er en test, der henvender sig til voksne, og som giver et billede af deres forældrestil. Der følger i 2005 en nøjere beskrivelse af testen og erfaringerne med denne i Dansk Psykolog Nyt udarbejdet ved cand.pæd.psych., cand.mag. Christian A. Ferrer og psykolog Axel B. Lumholt.
I tilknytning til PPT er en tilsvarende børnetest under udarbejdelse CAPP (Childrens choise of coping strategies). Denne test forventes at skulle aftestes i 2005. 
Westh Development Aps. v. psykolog Finn Westh står for udviklingen af disse tests.  
            
Vi har i årets løb arbejdet med og udviklet et nyt Narrativt Kortspil til brug for dels at styrke den enkeltes evne til at kunne ”italesætte” sig selv –altså at kunne formulere sig om sig selv og sin oplevelse og forståelse af andre mennesker og samspillet med dem. 
Kortspillet er udviklet i to udgaver:
Et til voksne, der anvendes som led i at arbejde med teambuilding       &
Et til børn, der anvendes som led i at styrke børns/unges evner til at kunne samtale om personlige og vedkommende emner samt derigennem at lære hinanden bedre at kende.
Spillet har vist sig at være effektivt til udvikling af gruppebevidsthed, fælles indbyrdes forståelse, teamånd , og erfaringsmæssigt kan spillet anvendes som et led i forebyggelse af mobning. 
Det narrative kortspil er inddelt i 6 forskelligt farvede grupper, der hver for sig repræsenterer sit særlige personlige og samspilsrelaterede hovedområde:
 
1. Introvert – selvbeskrivende (gul farve)
2. Fantasi – fritid, job, skole (sølvfarve)
3. Generelt om den enkeltes liv (rød farve)
4. Ekstrovert – perspektiv, realitetsforståelse,
spejling  (blå farve)
5. Empati (grøn farve)
6. Proces – relationer til andre (guldfarve)

Den narrative proces er central for arbejdet med spillet. Der er ikke hverken vindere eller tabere. Alle deltager med sig selv som indsats i den fælles gruppeproces.
Sproget bruges som identitets skaber for såvel den enkelte som for gruppen. Denne identitet – for den enkelte såvel som for gruppen – skabes via de historier, den enkelte bidrager med i gruppens fælles proces. 

I årets løb har vi fortsat arbejdet med præcisering af initiativer til styrkelse af børns udvikling.
Vi arbejder her fortsat på et holistisk grundlag. Det vil sige, at vi ikke er så tilbøjelige til at ”hoppe med” på det aktuelle politisk korrekte ”klagetog”, der på baggrund af PISA-undersøgelsen maner til fortvivlelse over danske børns læse- og regnefærdigheder. Vi er snarere af den formening, at børns udvikling af færdigheder omhandler langt flere centrale områder end lige præcis det at kunne læse og regne, og at der er en sammenhæng mellem alle disse områder i børns udvikling, hvor vi er nødt til periodisk vægtning, hvor ikke alle områder derfor udvikles i samme takt.

I relation til dette arbejde på børneområdet har vi udviklet en Manual, der i dag bruges af en lærere og pædagoger indenfor det specialpædagogiske område.

Denne Manual definerer og beskæftiger sig med
10 centrale områder i barnets udvikling:
1.   Mentaliseringsevne
2.   Social Funktion/Kompetencer
3.   Identitetsdannelse/ Selvet
4.   Empati
5.   Interessesfære
6.   Intellekt/Faglighed
7.   Leg
8.   Kommunikation
9.   Forestillingsevne
10. Leg

På baggrund af en nøje beskrivelse af barnets status på hvert af disse områder udarbejdes konkrete handleplaner for det enkelte barn.
Det drejer sig her om et arbejde, der gennemføres i tæt samarbejde mellem barnets forældre, lærere og pædagoger.
Det er erfaringen, at arbejdet med manualen er medvirkende til at skabe en fælles forståelse hos alle centrale personer for barnet, ligesom den individuelle indsats målrettes og bliver mere specifik og målbar.

Det Narrative Kortspil og den Nye Manual indgår som nogle centrale dele i vort fortsatte arbejde med børn, unge og voksne med Aspergers syndrom.
Vi er fortsat tilknyttet Søndre skoles A-afd., og her indgår det narrative element som næste led i det personlige udviklingsarbejde med den enkelte elev.
Forældre, lærer og pædagoger har været igennem et sådant narrativt forløb, og næste fase starter op i januar 2005 med elevgruppen, der består af 34 børn/unge med diagnosen Aspergers syndrom eller autisme. En ny børnegruppe er kommet til. Det drejer sig om børn med diagnoserne ADHD og/eller Tourettes syndrom. Også denne børnegruppe er med i det narrative udviklingsarbejde.

Forskningsprojektet på skolen i relation til det særlige behandlingsarbejde, der forsøges at arbejde med, er blevet færdigbeskrevet. De mange siders projektbeskrivelse er kogt ned til nogle få siders ansøgningsmateriale. Denne del af arbejdet har Allan Klitmøller fra Den Sociale Højskole i Odense stået for. Næste fase har så været ansøgning om projektmidler. Bo Ertmann fra Teori og Metodecenteret i Hillerød har i denne sammenhæng været i aktivitet. Der er søgt midler fra SATS-puljen, og denne ansøgning forventes der svar på i januar/februar 2005.
At arbejde med projekter er en lang, sej og trang vej. Men det er samtidig udviklende og har en skærpende effekt på ens egen bevidsthed om det arbejde, som man i dagligdagen går og laver.

Vi støtter os i vort arbejde på dette område i høj grad til professor Daniel Sterns forskning og betragtninger på børns udvikling. I hans forståelse udgør udvikling af færdigheder i forhold  til relationskompetence, kommunikation, tilstedeværelse, mind reading, social forståelse, det intersubjektive felt, the moment of meeting og dertil relaterede områder fuldt ud lige så – eller måske endda mere – centrale områder at beskæftige sig med i barnets udviklingsverden.
Disse områder, som vi ser det, langt vigtigere for bevarelsen af vores kultur og vores demokrati end lige præcis læse- og regnefærdigheder. Vi har i Danmark nok verdens bedste uddannelsessystem, hvor vi til enhver tid har mulighed for at indhente manglende færdigheder på disse mere færdighedsbetonede områder som læsning og regning. Vores ungdoms- og voksenuddannelsessystem er mangfoldigt og vidt forgrenet, så de faglige færdigheder, som nogle af os ”misser” i det tidlige forløb, kan vi altid samle op på senere.
Vores erfaringer fra vort daglige arbejde bekræfter dette. Det gælder f.eks. vores arbejde med voksne i revalideringsforløb, hvor der faktisk ret ofte kommer mere velfunderede fagligt uddannede personer ud af det, fordi de også i større grad har den personlige erfaring og modenhed på de andre personlighedsmæssige områder med sig end dem, der blot er ”jaget” igennem uddannelsessystemet uden tid til refleksion.

I samarbejde med Videnscenterenheden CVU Sjælland er vi involverede i et kommunalt projekt, der omhandler Rummelighed og Kvalitet i de Kommunale Dagtilbud i en konkret kommune.
Det drejer sig her om et spændende projekt, hvor der skal arbejdes med såvel definition som afprøvning af begrebet rummelighed – af dets muligheder og begrænsninger – og af begrebet kvalitet i den mere almindelige daglige pædagogiske praksis i den pågældende kommunes dagtilbud til børn. 
Projektet har netop færdiggjort den afdækkende og beskrivende fase, og vi skal nu i 2005 i gang med den mere konkrete og handlingsorienterede del. Herefter følger så evalueringen, der forventes at finde sted i 2006.

Klinikken er endvidere i årets løb blevet engageret til at supervisere og videreuddanne personalet ved familiebehandlingsinstitutionen Famikon i Sorø.
Famikon løser en række af de mere vanskelige støtte- og udviklingsopgaver i relation til børn og forældre for en lang række kommuner, hvor man har valgt at lade private virksomheder indtræde som samarbejdspartnere i relation til løsning af opgaverne.
Det drejer sig om opgaver, der var typiske for vores kliniks arbejdsfelt, da vi startede klinikken op i 1987.