En særlig skole for almindelige og særlige børn
 

I Holbæk ligger en skole – Søndre skole – hvor 32 børn med diagnosen Aspergers syndrom er integreret som en del af den almindelige folkeskole.
Flertallet af disse børn tager hver dag turen fra et fjernere liggende sted i vores amt for at komme i skole et sted, hvor de kan møde ligestillede og mere almindelige børn, og hvor der er voksne – lærere og pædagoger – der har den særlige viden og erfaring, der skal til, for at kunne hjælpe dem videre i livet med indlæring og personlig udvikling.

Det drejer sig ofte om børn, der har haft nogle uheldige skoleforløb på deres tidligere skoler, hvor de har været udsat for mobning eller chikane, og hvor de i forhold til den almindelige undervisning har oplevet at lide nederlag og følt sig dumme.
Amtet har her på denne kommunale folkeskole etableret en afdeling for børn med Aspergers syndrom – børn der således modtager vidtgående specialundervisning, og som ikke kan indpasses i det almindelige undervisningssystem på grund af deres særlige behov.

Axel og Kirsten Lumholt, Psykologisk Kliniks Sorø Aps., er tilknyttet skolen som konsulenter, supervisorer og udviklere. Dette samarbejde har nu stået på gennem en fireårig periode, hvor indsatsen på skolen gradvist er blevet mere målrettet og udviklingsorienteret.
Med henblik på udviklingen af den faglige kompetence og færdighederne i arbejdet har Axel og Kirsten Lumholt været på studie- og udviklingsbesøg hos Dr. Psykolog Tony Attwood i hans klinik i Petri udenfor Brisbane, Australien. Efterfølgende har Tony Attwood besøgt Søndre skole i Holbæk med henblik på et mere formaliseret samarbejde omkring arbejdet på skolen.
Herom mere senere i artiklen.
     
Hvad indebærer det at have Aspergers syndrom?

Børn med Aspergers syndrom har særlige vanskeligheder på det sociale område. Det vil sige, at disse børn har svært ved at kunne blive en del af det almindelige sociale liv – de har i udpræget grad besvær med at kunne aflæse og forstå de gængse regler og normer for at omgås hinanden socialt, og de har derfor også svært ved at kunne etablere venskaber.

Vi skelner mennesker med Aspergers syndrom fra ”os andre” ved deres adfærd – altså deres måde at gebærder sig på i relationerne og samspillet med os og andre.
Børn med Aspergers syndrom har svært ved at skabe sammenhæng og helhed i deres oplevelsesverden, men de er normalt til højt begavede.
Deres oplevelsesverden har en tendens til at blive præget af kaos og uforudsigelighed, hvilket medvirker til at skabe et stort potentiale for angstberedskab hos det enkelte barn. Når ens omverden er uforståelig og uforudsigelig, bliver man usikker og bange, og man er ikke i stand til at kunne lære og udvikle sig i takt med andre børn.
Man reagerer på baggrund af denne angst og usikkerhed med handlinger, der for andre er umiddelbart uforståelige, og andre har derfor også en tendens til at tage afstand fra ens måde at være på og dermed også fra en som person.
 
Et ensomt og isoleret liv

Børn med Aspergers syndrom lever derfor ofte et ensomt og isoleret liv, da de trods deres ønske om at være en del af det sociale liv ofte bliver misforstået i deres forsøg på at ”melde sig ind” i fællesskabet. De kan ikke finde ud af, hvordan man gør det, ligesom de ikke forstår de regler og normer, der for os andre er så indforståede.
Dette kan komme til udtryk i form af, at et barn med Aspergers syndrom forsøger at blive en del af en leg med andre børn. Men for at kunne klare at være en del af den pågældende leg forsøger han at lave sine egne ”private ”regler for legen. Derved bliver legen for ham forudsigelig og til at overskue og dermed ikke angstskabende, men de andre børn bliver sure, fordi de kender de mere ”uskrevne ” regler for samme leg, og de mener naturligt nok, at de er disse regler, der skal følges. Resultatet bliver, at barnet med Aspergers syndrom føler sig udelukket, eller bliver så angst, at han flygter fra situationen, eller han bliver måske ”mobbet ud”, fordi han ikke forstår det, de andre ved og indirekte forstår.

Da børn med Aspergers syndrom også har svært ved at forstå, hvordan andre tænker, føler, oplever og handler, vil de ofte komme galt af sted i deres forsøg på at etablere kontakt og samspil. De siger de ting, som de tænker uden at have den sorteringsmekanisme, som de fleste af os har, der fortæller os: ”at sådan siger man ikke, for det sårer den anden, gør den anden vred eller lignende. 
Det handler om børn, der ofte får skyld for at være uforskammede, uopdragne, frække og lignende, men som i virkeligheden ikke forstår de måder, som folk normalt omgås hinanden på.
Børn med Aspergers syndrom tænker logisk, men ikke følelsesmæssigt eller empatisk. Møder et sådant barn f.eks. en tyk dame på gaden, får hun at vide, at hun er tyk, og at hun burde ændre kostvaner eller dyrke motion for at tabe sig. Ræsonnementet er sådan set godt nok, det er i hvert fald logisk  – vi andre kunne finde på at tænke det og måske sige det stille til den, vi følges med – men vi siger det under ingen omstændigheder til damen selv.
 
I disse tider hvor vi taler om de mange forskellige former for intelligens, kan man sige , at disse børns styrkesider ligger på det logiske begavelsesområde, hvor deres udtalte svage sider ligger på de følelsesmæssige og sociale områder.
De vil derfor ofte være lette og åbenlyse ofre for mobning, samtidig med at de vil kunne opleves som nogen, der selv mobber andre. Forskellen er blot, at barnet med Aspergers syndrom ikke selv ved det, når han gør det.

Ofte er det endvidere sådan, at disse børn skiller sig ud fra mængden ved at have særlige interesseområder, hvor de har en usædvanlig stor viden og indsigt. Det kan handle om atomfysik, om computerteknologi, om køer, om traktorer, om Titanic, om Dinosaurer – feltet er bredt når det for disse børn gælder særinteresser. Nogle af de bedst begavede kender vi i dag som voksne indenfor nogle af disse særlige områder, og vi nyder her godt af deres særlige viden og kunnen på disse områder. Uden børn og voksne med Aspergers syndrom havde vi ikke udviklet den teknologi og computerteknik, som vi kender i dag.
Statistisk set har 1 ud af hver 275 personer Aspergers syndrom i dag, og det er – uden man ved hvorfor – en stadigt voksende gruppe.

At Bygge bro til den almindelige verden    

Tilbage til Søndre skole i Holbæk, hvor der går en gruppe børn med diagnosen Aspergers syndrom.
Disse børn har deres egen afdeling på skolen, men de blander sig også med de andre almindelige børn i såvel frikvarterer som i enkelte fag. Børnene med Aspergers syndrom har således deres egen afdeling, som de kan trække sig tilbage til, når de bliver overfyldte af de indtryk og oplevelser, som de får via samværet og de sociale indtryk.

Skolen tager i sin hovedfilosofi udgangspunkt i, at alle børn er forskellige, og at der derfor også er mange forskellige måder at gå i skole og at lære på.
Skolen har hovedfokus på kompetenceudvikling hos børn i den undervisningspligtige alder – hvor al læring betragtes som udvikling af børns kompetencer bredt set.

Der arbejdes bevidst og målrettet med brobygning mellem de to hovedverdener, der er repræsenteret på skolen – altså Aspergerens verden og den ”normale” verden.
I erkendelsen af, at børn med dette syndrom ikke altid bliver vel modtaget, når de forsøger at krydse broen til den mere almindelige verden, arbejdes der såvel med tolerance og accept hos de almindelige børn som med personlig udvikling hos børnene med Aspergers syndrom.  
For at kunne opnå denne nødvendige personlige udvikling har man på skolen strikket et særligt program sammen, der tager sigte på at udvikle kompetencer hos børnene på områder, der omhandler social forståelse og indsigt, følelsesmæssig begavelse, selverkendelse og selvforståelse samt evnen til at kunne sætte ord på personlige og sociale emner og forhold –  også kaldet mentalisering.
Denne personlige proces integreres i al undervisning for eleverne med Aspergers syndrom. Det vil sige at emner og temaer beslægtet hermed integreres i de almindelige skolefag.

At kunne bygge bro er det første skridt i processen. At turde krydse broen er det næste. Men ligeså vigtigt er det jo, hvordan man mødes, når man så endelig krydser broen. Her skal begge parter være klædt på til at kunne tage ordentligt imod hinanden.
Den personlige udvikling af især de sociale og følelsesmæssige færdigheder hos barnet med Asperger syndrom er her en forudsætning for succesrige og positive oplevelser.
Denne personlige proces er beskrevet af en voksen med syndromet, der har billedliggjort sin oplevelse af forløbet således:
”Det er som at gå på loppemarked og finde et gammelt skab, der ikke ved den umiddelbare betragtning ser ud af noget særligt, eller ligner noget, som du gider eje. Du køber det alligevel og tager det med hjem. Her skræller du det yderste tynde lag finer af skabet, og inden under fineren finder du det smukkeste egetræ med fine og finurlige udskæringer og mønstre. Du opdager, at skabet har skuffer, som, når du trækker dem ud og kigger i dem, rummer billeder og papirer, der kan fortælle skabets historie, og smukke ting der beretter om skabets anvendelighed, hvad det kan bruges til og hvad det kan rumme. Skabets hemmeligheder åbenbares for dig, når du sådan kigger bag den umiddelbare ydre facade, og du beriges med smukke og lærerige historier”.

På Søndre skole i Holbæk har man således oplevet, at de andre mere almindelige børn har opsøgt børnene med Aspergers syndrom for at få lov til at være med i deres lege, da de i første omgang nok på afstand har set værdien i det, som disse børn kan, og dermed har fået vakt deres interesse og nysgerrighed – en epokegørende oplevelse og erfaring for et barn med Aspergers syndrom.

Børn med dette syndrom har brug for at lære og træne interaktion med andre børn. Skal de lære og udvikle interaktionsmuligheder med ”almindelige” børn, er det klart nok nødvendigt at denne læring finder sted i et miljø, hvor der er muligheder for at være sammen med normalt fungerende børn.
Derfor arbejder vi på Søndre skole med inklusion i stedet for eksklusion. Men det er en vanskelig proces for begge parter.
Derfor har man også brug for at kunne trække på ekspertise fra de ypperste fagpersoner på området.
Og derfor har man brug for at være mange samme sted for at kunne udvikle og vedligeholde den ekspertise, der nu engang oparbejdes. Det er nødvendigt at kunne fastholde en faggruppe af en vis størrelse og over en lang periode for at kunne opsamle den nødvendige viden og erfaring på området. Det er nemlig sådan, at det mest almindelige er eksklusion – altså at børn og senere voksne med Aspergers syndrom udskilles fra det almindelige samfund for at blive personer på overførselsindkomst, skønt de dog ville have noget værdifuldt at kunne bidrage med til samfundet, hvis blot man kunne opnå en styrket udvikling af de sociale og følelsesmæssige færdigheder.

Projekt ”Tågen Letter”       

Med dette sigte er der på Søndre skole etableret et udviklings- og undervisningsforløb, hvor det er antagelsen,  at den færdighed til at kunne reflektere og dermed opnå  erkendelse og indsigt, som mennesker almindeligvis besidder, også i et vist omfang findes hos personer med Aspergers syndrom. Imidlertid er det sådan, at selv samme færdighed hos disse personer for dem er svær at nå ind til og komme i kontakt med – man kunne udtrykke det således, at den er ”omtåget” eller omgivet af et sløret lag af noget vanskeligt gennemtrængeligt. At komme ind bagved denne ”omtågethed” og dermed kunne få fat i nogle af disse færdigheder vil kræve en særlig indsats og en særlig metode. Men denne proces er nødvendig for at kunne opnå en udvikling af generaliserbare færdigheder på de sociale og følelsesmæssige områder hos personen med Aspergers syndrom – altså opnåelsen af udvikling af nogle færdigheder, der vil kunne overføres fra en given situation til en anden. 

På skolen i Holbæk har der nu gennem de sidste 4 år været arbejdet med udvikling af metoder til opnåelse af disse mål, der handler om vækst hos børnene og om at bygge bro mellem børn med Aspergers syndrom og de mere ”normale” børn.    
Vi er nu nået så langt, at vi ønsker at gøre arbejdet til genstand for en større grad af systematik og en måling af effekten. Effektmålinger har vi i det små selv lavet på skolen – og det ser lovende og godt ud – men mere videnskabelige og objektive effektmålinger og beskrivelser skal der til, for at metoden kan evalueres ordentligt.
Det er et mål for skolens arbejde, at børnene med Aspergers syndrom i størst mulig udstrækning kan integreres i det almindelige samfund og blive bidragydere her i stedet for at blive medborgere på overførselsindkomst. 
Det er ligeledes et mål at optimere disse børns muligheder for at kunne blive og opleve sig selv som aktive deltagere i samfundslivet i størst mulig udstrækning, således at graden af ensomhed og af den psykiske smerte, der følger med oplevelsen af isolation, minimeres i størst mulig grad.  

Som et led i at sikre den nødvendige og ypperste ekspertise har vi på skolen blandt andet etableret et udviklende samarbejde med en af de fremmeste forskere og undervisere på området i dag – Tony Attwood fra Australien.
Dr. og psykolog Tony Attwood er på verdensplan en velanskrevet og anerkendt ekspert på Aspergers syndrom. Han samarbejder i sin egen forskning på området med professor Christopher Gilberg fra Sverige, der i mange år har været toneangivende på udviklingen indenfor området. Tony Attwood besøger hvert år Europa, hvor han afholder workshops, kurser og foredrag.
Han er forfatter til flere bøger – hans grundbog på området Aspergers syndrom er nu oversat til syv sprog. Han er nok mest kendt for bogen ”En fod ude – en fod inde” – en bog med en titel, der karakteriserer det at være et menneske med syndromet på en ret konkret måde, da det er som at være med og så ikke at være det alligevel. Mange vil have set filmen ”Forrets Gump”, hvor man får et ganske godt indtryk af, hvordan det er, på den ene side at være en del af den almindelige sociale og følelsesmæssige verden, og så på den anden side alligevel ikke at kunne opleve sig som værende en aktiv deltager  – at være en som opdager verden og som er med i den på et bevidst og erkendt plan.     

Arbejdet på skolen med disse børn med Aspergers syndrom og deres relationer til mere almindelige børn og voksne er nu blevet beskrevet som et forskningsprojekt, hvor der søges økonomiske midler til den videre udvikling og dokumentation af værdien af indsatsen.

I denne forbindelse har Tony Attwood for nylig besøgt Søndre skole, hvor han har mødt børnene og personalet. Formålet med hans besøg var dels at undervise og inspirere personalet i deres daglige arbejde med børn og forældre.
Der ud over var formålet, at give Tony Attwood den fornødne
viden om og indsigt i skolens arbejde, til at han efterfølgende kan
bidrage med ideer til projektet og konstruere et design til
effektmåling i relation til det arbejde, der på skolen udføres
i forhold til børnene og deres forældre.

Tony Attwood besøgte således to af klasserne på skolen, hvor han fik et indtryk af, hvorledes der på stedet arbejdes med udvikling af de personlige og sociale færdigheder hos børnene med ASD.

Dr. Tony Attwood udtrykte umiddelbart begejstring for arbejdet på skolen – for engagementet hos personalet, for børnenes sproglige færdigheder (engelsk) og for perspektiverne i projektet, og for den måde at undervise og udvikle på, som der praktiseres på skolen.

Fremtiden og den verserende strukturdebat

Som danmarkskortet ser ud for nuværende, udgør de 32 elever med Aspergers syndrom på Søndre skole i Holbæk en amtskommunal foranstaltning under folkeskolens lov om vidtgående specialundervisning (§§. 20.2). Dette gælder den daglige skoleundervisning.
Skole- fritidsordning hører med som et primær kommunalt tilbud til børnene.

På Søndre skole er det lykkedes at lave en helhed ud af det to tilbud til børnene til gavn for deres udvikling og trivsel. 
Det indebærer, at der ikke er nogen principiel forskel på skole- og fritidsdelen – alt arbejde i de to periode handler om udvikling af kompetencer hos børnene, da det jo særligt er de følelsesmæssige og sociale kompetencer, det skorter på hos dem. Derfor denne helhed og sammenhæng.
Det er således lykkedes også at indføre mere ensartede arbejdsforhold for lærere og pædagoger på skolen som det nødvendige grundlag for et reelt tværfagligt samarbejde.   

Hvad der er nok så vigtigt er, at det er lykkedes at skabe en gruppestørrelse af såvel elever som personale, der kan sikre kontinuitet og konstant udvikling af personalets kompetencer på de faglige, personlige og samarbejdsmæssige områder.
Det er erfaringen, at en gruppe skal have en vis størrelse for, at man kan sikre den nødvendige dynamik og faglige vækst samtidig med, at man kan fastholde en vis grad af stabilitet i personalegruppen. En lille gruppe er langt mere sårbar, hvad dette angår med hensyn til tab af kompetencer, hvis en af personalerne forlader arbejdspladsen, og oplevelsen af ustabilitet hos elverne i samme situation. I en større personalegruppe vil der altid være nogen, du kender godt og har en relation til.

I den kommende struktur på det amtslige og kommunale område er det p.t. uvist, hvor disse børn med Aspergers syndrom vil komme til at høre hjemme.
I kommunerne er tendensen, at ”vi vil selv” og ”vi kan selv”. Følgelig etablerer man små grupper/små enheder på almindelige skoler, hvor børn med Aspergers syndrom placeres.

Disse særlige børn stiller imidlertid særlige krav til at have lærere og pædagoger omkring sig med en særlig viden og erfaring, for at vækst og udvikling af de nødvendige kompetencer kan opnås.

Skal arbejdet med at undgå eksklusion af denne gruppe børn - og dermed tab af de særlige kompetencer og færdigheder, som disse børn besidder fremtidssikres -  er det af afgørende betydning at den særlige videns- og erfaringsudvikling sikres de nødvendige dynamiske vækstbetingelser.
Altså – hvis man vælger en strukturmodel, der indebærer, at børn med Aspergers syndrom bliver et kommunalt ansvarsområde, så må kommuner forpligte sig til at gå sammen om løsning af opgaven, således at undervisningsenheder af Søndre skoles størrelse kan bibeholdes.

Forskning i og videreudvikling af arbejdet med disse særlige børn med henblik på at kunne bibeholde dem som en i stadig voksende grad integreret del af vores samfund må sikres. Dette har en særlig betydning også set i lyset af, at netop denne gruppe børn fremover vil udgøre en stadigt voksende andel af den samlede børnegruppe.

Fællesskab gennem forskellighed

Projekt ”Tågen Letter” ved Søndre skole i Holbæk er her blot et af mange vigtige initiativer i retning af at kunne blive klogere på, hvorledes man ud fra en betragtning af børn som hele mennesker – altså mennesker der ikke bare består af læsefærdigheder eller matematiske færdigheder, men som også er sociale og følelsesmæssige individer – kan sikre en mere helhedsorienteret udvikling af sociale, demokratiske og nuancerede personligheder.

Den gensidige udveksling mellem børn med Aspergers syndrom og mere ”almindelige” børn og mellem de lærere og pædagoger, der arbejder med de to grupper af børn har på Søndre skole vist sig at have en særlig og positiv indflydelse på udviklingen af en større tolerance overfor og respekt for forskelligheder.
Dette gælder såvel blandt de voksne som blandt børnene.
På samme måde har en afsmittende effekt haft betydning for udviklingen af metoder til undervisning og læring hos de lærere og pædagoger, der har til opgave at undervise de mere ”almindelige ” børn.
 
Helhedssynet, hvor børn ikke betragtes som ”indlæringsmaskiner”, der skal have tilegnet sig en række konkrete faglige færdigheder indenfor en given tidsramme, men hvor der i stedet arbejdes bevidst med udvikling af en lang række kompetenceområder hos barnet, viser sig at være til gavn for såvel børn med Aspergers syndrom som for børn i al almindelighed.
Og der er mange ”spredere” i vores verden i dag, så vi har hårdt brug for ”samlere” – altså mennesker der samler på forskelligheder og nuancer for at kunne lære af dem og udvikle sig selv.