Det handler mest om desperation
 

Hvorfor er mænd så fulde af løgn

Interview ifm. tema i Femina, nr. 32, august 2004

 

v/ psykolog Axel Lumholt

 

- Jeg har en klienter, der befinder sig på "markedet". De fleste har forliste ægteskaber eller længerevarende forhold bag sig, men det er min erfaring, at de faktisk er meget reflekterende. Jeg synes ikke, jeg kender den råhed og kynisme fra deres historier som det karakteristiske, men mere en slags desperation efter at "nå det" - altså etablere sig i en kernefamilie, før det er for sent. Sådan forklarer psykolog Axel Lumholt, Psykologisk Klinik i Sorø, det.

- Men mænd og kvinder trænger nok i højere grad til at kommunikere med hinanden om, hvad det er, de hver især forventer og ønsker sig af et samliv. Mange kommer jo selv fra brudte familier og har derfor ikke nogen brugbare modeller at se på, når de skal have et partnerskab til at fungere.

Ifølge Axel Lumholt så siger mænd det, de gerne vil formidle - mens kvinder ofte hører det, de gerne vil høre. Hvad er det så lige, der går galt, når en mand beder om kvindens telefonnummer - for siden hen aldrig at kontakte hende?

- Selv om han beder om hendes telefonnummer, så er det jo ikke ensbetydende med, at han vil ringe til hende. Det kan jo være udtryk for en situationsbunden tilstand - en eufori eller en god vilje, som dagen efter viser sig at være fordampet.

At give hinanden klar besked hører ikke ligefrem med til vores kulturkreds. Men det mener jeg er et udtryk for, at man er angst for at såre. At bede om et telefonnummer kan være en afledningsmanøvre i stedet for at afvise og såre med et "jeg er ikke interesseret".

- Er vi ved at udvikle os til et kynisk samfund, hvor vi tramper rundt på hinandens følelser, mens vi leder efter nye livsledsagere, som vi alligevel ikke giver os tid til at fordybe os i?

- Der er en tidstypisk angst for at forpligte sig - en angst for at involvere sig for dybt, og jeg mener, at to centrale temaer styrer denne del. Det handler om angsten for ikke at slå til - "jeg er ikke god nok, når det kommer til stykket - hun kan alligevel ikke lide mig, når hun virkelig lærer mig at kende". Og angsten for at blive svigtet og miste det nære.

Vi kender alle sammen det "velsignede" gode og rare ved det nære forhold, ved de tætte relationer - trygheden, nærheden, fortroligheden og hengivelsen. Af angst for den smerte, der er forbundet med at miste det, når/hvis du skulle blive svigtet af den anden, lader vi os "nøje" med det overfladiske og uforpligtende forhold. Prisen for dette er ensomheden, som den jo udspiller sig i dating via cyberspace - hurtigt ind og hurtigt ud igen - på den måde undgår man smerten. Men jeg mener ikke, det kun er mænd der praktiserer det - det gælder også for kvinder. Måske er det prisen på de mange skilsmissefamilier, vi ser nu.... Vi har jo opdraget en hel generation af børn, der ved, at svigt hører til hverdagens begivenheder - så hvorfor forpligte sig? De har lært, at det er farligt at give sig hen og forpligte sig.

Axel Lumholt mener, at dårlig kommunikation - altså når man ikke melder sine hensigter klart ud - i høj grad er et spørgsmål om dårlig opdragelse:  - En god jæger ved jo, at det at gå på jagt mest handler om tålmodighed og venten. Hvis du er alt for fokuseret på at nedlagt dit bytte, ja, så mislykkes jagten. Du er nødt til med åbent sind at have øje for processen og være med i denne, vel vidende, at det er mest sandsynligt, at du ikke nedlægger noget bytte lige i dag - og så pludselig er den store gevinst der, det flotte dyr, du har drømt om, og ja - så nænner du ikke at skyde det, men nyder i stedet synet af dets storhed. Denne ydmyghed, nysgerrighed og vilje til at afvente er det også vigtigt at have med på kærestejagten. Jagt via cyberspace er ofte dømt til fiasko - der er så få historier, der ender godt, fordi det er desperationen og det manglende personlige kendskab til hinanden, der er grundpillerne i relationen