Pris før kvalitet
 

Psykologiske vurderinger kan få afgørende betydning for klientens fremtidige liv - og kræver derfor grundigt og seriøst psykologarbejde. Får man det med en udbudsordning over nettet og til en pris på nogle få tusinde kroner?

Psykolognyt nr. 22 - 3. december 2004

 

v/ Psykolog Axel Lumholt

 

Psykologer bliver ofte brugt til at foretage vurderinger af personer i de tilfælde, hvor en kommunes sagsbehandlere er i tvivl om den pågældendes udviklingspotentiale, erhvervsmuligheder og eventuelle behandlingsbehov. Man ønsker i en sådan situation en grundig belysning af klientens funktionsniveau og en vurdering af muligheder i henseende til beskæftigelse, revalidering, fleksjob eller lignende.

Psykologen kommer i sådanne situationer til at spille en central rolle for vurderingen af, hvilke foranstaltninger kommunen vil vælge at sætte i værk over for klienten - og dermed for klientens fremtidige livsbetingelser og muligheder.

Jeg har gennem de sidste 20 år hyppigt fået henvendelser fra kommuner, som har bedt om at få foretaget en bred klinisk psykologisk vurdering af klienten som et led i den samlede vurdering, hvor også lægelige og sociale faktorer inddrages.

Det er min erfaring, at psykologens vurdering meget ofte er blevet udslagsgivende for, hvilke foranstaltninger man efterfølgende har valgt at sætte i værk. Dette har kunnet dreje som om tilkendegivelse af førtidspension, iværksættelse af revalidering, etablering af fleksjob, iværksættelse af behandlingsforløb af forskellig karakter.

Ting tager tid

Alt sammen er det foranstaltninger, der har fået en central og betydende indflydelse på klientens livsbetingelser og fremtid.

Dette forhold har derfor også udstyret mig en væsentlig grad af ydmyghed og naturlig grundighed i min faglige tilgang til at skulle løse en given opgave for en kommune, de rhar henvendt sig herom. Det er min erfaring i denne kontekst, at faglig grundighed tager tid, kræver overvejelser og dermed også koster penge.

På det seneste har der været rejst den del kritik af psykologers brug af den projektive test Rorscharch. Denne kritik er af Dansk Psykolog Forening på relevant vis blevet imødegået med argumenter om psykologers kompetence, grundige efteruddannelse og omhyggelighed i undersøgelsesfasen.

I mit psykologiske undersøgelsesarbejde har Rorschach-testen altid kun indgået som et enkelt element i et samlet testbatteri, der har omfattet en lang række foskellige kognitive og projektive test, der er blevet holdt op mod hinanden, og hvor resultaterne af de enkelte test er blevet sammenlignet og sammenfattet til en helhed.

Også det er en bearbejdnings- og analyseproces, der tager tid.

Halve løsninger

Nu har jeg så erfaret, at der er opstået et nyt fænomen. Det drejer sig om kommuner, der entrerer med firmaet Mediconnect, hvortil en række psykologer er knyttet. Via dette firma lægger en given kommune en opgave ud på nettet, og psykologer kan byde ind på at løse opgaven. Det drejer sig om opgaver af den type, som jeg har beskrevet ovenfor.

Jeg har fra en kommune fået oplyst, at alle kommuner enten er tilknyttet dette system eller er på vej til at blive det, og at alle opgaver omhandlende personlighedsundersøgelser fremover vil blive udbudt på dette net. Jeg er også blevet belært om, at prisniveauet for en sådan undersøgelse ligger på et sted mellem 4.000 og 8.000 kr.

Omregner jeg dette til timeforbrug for en privatpraktiserende psykolog - der naturligvis tager den sædvanlige (eller skulle jeg snarere sige "tidligere") vejledende minimumstakst på 735 kr. - lander jeg på et samlet timeforbrug på et sted mellem 5 og 11 timer.

Man må så spørge sig selv som fagperson: Er det muligt at gennemføre en bred klinisk psykologisk undersøgelse med faglig grundighed og i respekt for den indflydelse, som undersøgelsen får på klientens liv, på fem-ti timer inklusiv udfærdigelsen af en grundig psykologisk rapport?

Min erfaring er: Det kan ikke lade sig gøre. Jeg har da godt nok blandt kollegaer hørt om nogle, der klarer hele undersøgelsesforløbet på en arbejdsdag. Testbatteriet "fyres af" samlet på en fire-fem timer, og psykologen analyserer og skriver sin rapport umiddelbart efterfølgende.

Nogle psykologer - har jeg hørt om - gennemfører heller ikke hele test med klienten, man tager, hvad de kalder "stikprøver", fra de enkelte test.

Man kan spørge sig, om det er fagligt forsvarligt. Hvad betyder udtrætningsfaktoren for klientens præstation. Hvad nu hvis klienten har en dårlig dag eller en specielt god dag? Giver stikprøver fra enkelte test i tilstrækkelig grad valide resultater, og i givet fald: Hvad skal så med en hel WAIS, en hel Rorschach, en hel TAT, en hel NEO PI-R, en hel...? Ja fortsæt selv!

Hvad betyder psykologens manglende tid til refleksion for konklusionerne og vurderingen? Hvor går grænsen mellem forsvarligt psykologisk fagligt arbejde og psykologisk klamphuggeri?

Jeg kan ikke lade være med at fortsætte spørgerækken: Hvad medfører en autorisation af forpligtigelser? Kan brugerne skelne mellem autoriserede og ikke-autoriserede - altså er det på nogen måde udtryk for en kvalitetssikring at frekventere en autoriseret psykolog, eller kan det være lige meget? Hvilke kvalitetskrav er man forpligtet til at leve op til, når man er autoriseret - forpligter en autorisation fagligt kvalitativt? Kan man fratages sin autorisation?

Hvor står vi selv som psykologer, både som enkeltpersoner og som faggruppe, og hvor står vores forening med hensyn til at kvalitetssikre i forbindelse med klinisk psykologiske undersøgelser. er der her nogle krav, som man skal kunne leve op til som psykolog?

God og gedigen

Liberaliseringen med deraf følgende mekanismer som udbud og efterspørgelse i vores fag ser jeg ikke som noget onde. Men jeg finder det væsentligt, at vi i samme åndedrag forsøger at undgå og imødegå, at der i vores fagområde udvikler sig en tendens til klamphuggeri - netop fordi vi med vores vurderinger og udtalelser har så stor en indflydelse på andre menneskers liv og velfærd.

Hvad er da standarden for en god og gedigen psykologisk undersøgelse? Jeg ved, det er svært på terapimarkedet at fastsætte standarder for, hvad der er god terapi. Men jeg mener, at det må være enklere på undersøgelsesområdet, da dette er konkret og håndgribeligt.

Kan man forestille sig, at en psykogisk undersøgelse har nogen værdi, hvis den ikke relaterer sig til klientens livshistorie - altså at der laves en grundig anamnese? Kan man forestille sig, at en psykologisk undersøgelse har nogen værdi, hvis den ikke strækker sig over en hvis tidsperiode, hvor man som psykolog har en mulighed for at danne sig et indtryk af klientens funktionsniveau mere bredet set end blot i en enkelt isoleret og måske tilfældigt præget situation? Kan man forestille sig, at en psykologisk undersøgelse har nogen værdi, hvis den baserer sig på små delområder, hvor psykologen ikke har givet sig den fornødne til til overvejelse, refleksion og analyse, før han når frem med sine konklusioner?

Det kan man åbenbart, for ellers ville der eksisterer mere ensartede tidsrammer for gennemførelsen af den psykologiske undersøgelse og mere ensartet normer for tidsforbrug.

Synspunkter om standarder og etik bør altid være vigtige for os psykologer og vores forening. I en sag som denne ikke mindst de synspunkter, som vedrører balancen mellem, hvem der kan vinde entreprisen på den laveste pris, og hvem der kan tilbyde en fornødne kvalitet.