|
|
Psykoterapi i gruppe
Hvad er gruppeterapi ? Gruppeterapi er en psykoterapeutisk metode, der giver mulighed for at arbejde med sig selv og sit forhold til andre mennesker i en gruppe. Målet for en gruppeterapeutisk behandling er, at hver deltager, opnår en øget forståelse af sig selv, af gruppen og af sit forhold til gruppen. Denne forståelse kan bruges udenfor den terapeutiske situation. Gruppen skal således fungere som et sted, hvor nye former for samspil kan undersøges og afprøves.
Hvilke problemer er velegnet til gruppeterapi ? Gruppeterapi er velegnet til forskellige psykiske symptomer som for eksempel angst, depression, utilstrækkelighedsfølelse, lavt selvværd, kontaktvanskeligheder og tendens til isolation. Mere specifikke symptomer kunne være spiseforstyrrelser, vanskeligheder med at styre temperamentet m.m. Mange psykiske vanskeligheder opleves i sociale relationer og ofte vil problemerne omfatte problemer med andre mennesker. Derfor vil gruppeterapi ofte være et meget relevant valg af psykoterapeutisk behandling.
Hvordan foregår gruppeterapi ? Deltagerantallet i vor gruppe er 6-8 deltagere og 2 terapeuter. Rammer og forudsætninger for gruppedeltagelse For at skabe bedst mulige betingelser for gruppens arbejde, er der følgende rammer og forudsætninger. Først og fremmest motivation for at arbejde med sig selv ved at dele og undersøge tanker og følelser med gruppen og lytte til andre gruppemedlemmer. Hvor lang tid strækker forløbet sig over og hvad koster det ? Gruppen er en tidsbestemt gruppe, der afsluttes efter 20 gange, altså 30 timer. Prisen vil afhænge af antallet af deltagere.
Henvisninger eller henvendelser bedes rettet til: Psykoterapeut Kirsten Lumholt (tlf.: 57 83 52 22) eller via mail psyk@lumholt.com
|
